Hvis du har besøgt Halgodt har du måske tænkt over hvad det egentlig er for et finurligt sted. Ligesom mange andre af vores gæster har du måske konkluderet, at stedet nok bare en sjov og skør idé. Men faktisk er bagtanken og ideen med forsamlingshuset, Halgodt, skabt med en mere nuanceret vision og målsætning.
Baggrund og idé:
Skovshoved havn har i mange år fremstået som en lidt kedelig havn. En havn hvor de fleste kun havde sin gang hvis man havde en båd i havnen, eller hvis man som medlem i sejlklubberne, roklubben eller vandski klubben fandt vej til havnen.
Omdrejningspunktet for aktivitet i havnen har været klubberne, og brugen af bådpladserne. Eneste større spisested, Sejlklub restauranten, i nordenden af havnen er en restaurant ejet og styret af de to sejlklubber. Skovshoved havn var en havn for de få, dem i klubberne og med båd, og helt uden mangfoldighed, spædende liv og alsidig aktivitet. Efter udvidelsen af havnen for seks år siden fik nordenden af havnen en badeanstalt. Men sydenden af havnen fremstod fortsat som kedelig uden liv og aktivitet, og i manges øjne som en stor parkeringsplads. Eneste liv i sydenden fandt man ved den lille badebro.
Det ønskede vi med Halgodt, at lave om på!
Vision og målsætning:
Visionen med Halgodt var, at skabe et anderledes tænkt-ud-af-boksen moderne forsamlingshus. Et sted med en nede på jorden uformel og afslappet stil. Et sted som med en folkelig profil, hvor spændende og alsidige aktiviteter der henvender sig til alle aldersgrupper, kan tiltrække både børn, unge, voksne og ældre. Med en “åben for alle” profil ønsker vi, at også dem uden båd i havnen, og dem uden tilhørsforhold til klubberne føler sig velkommen.
Med et prisniveau hvor man som familie, to voksne og to børn, kan spise for 500 kr. inklusiv mad og drikke, ønsker vi, at være et sted hvor du ofte mødes med skolekammerater, familie, venner og kollegaer for at spise og hygge.
Målsætningen med vores forsamlingshus er, at samle områdets beboere, og på den måde binde Skovshoved by og hele baglandet sammen, med havnen som centrum. Præcis som havnen var det tidligere i historien. Det skulle være et sted hvor folk måske endda kendte dit navn – hyggeligt, uformelt og lokalt.
Som områdets forsamlingshus ønsker vi en støttende profil, et sted som bakker op om gode og sunde initiativer i hele vores lokalområde og kommune. Med penge fra salg på Halgodt støtter vi initiativer for unge i områdets lokale idrætsforeninger. Om vores vision for et moderne og nyskabende forsamlingshus i Gentofte kommune, og om målsætningen for en spændende, levende, og åben for alle Skovshoved havn er lykkes, må du selv bedømme. Vi har noteret et støt stigende antal gæster på Halgodt, og vi har registreret, at 72% af betalinger på Halgodt kommer fra tilbagevendende gæster, så vi tænker, at et eller andet har vi gjort rigtigt. Vi vil sætte pris på, at du deler dine tanker om vores forsamlingshus her på vores blog eller på vores Facebook side.